Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Censorer roser ny karakterskala, men udnytter ikke hele skalaen

Censorerene er overvejende positive over for den nye 7-trinsskala, som de har benyttet for første gang ved 9. klassernes afgangsprøve i sommer. I visse fag er der dog fortsat stor tilbageholdenhed over for at bruge karaktererne 12 og -3.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
13. februar 2009, kl. 12:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Voteringen gik lettere og mere smertefrit end nogensinde tidligere. Evalueringsskemaer underbyggede den "fingerspidsfornemmelse", både lærer og censor havde efter præstationen. De færre muligheder gjorde det klart nemmere at nå til enighed", lyder det fra en censor i danskfaget i de netop offentliggjorte Prøve, Evaluering, Undervisningshæfter (PEU).

Alle fags PEU-hæfter på Skolestyrelsens hjemmeside

Men i en del fag er top og bund-karaktererne blevet benyttet i meget lille grad, og det er censorerne bevidste om.

"Vi skal passe på, at vi ikke opfatter 12-tallet som det gamle 13-tal. Hvis eleven virkelig skriver et godt tysk, men har nogle stavefejl og bruger få forkerte ord, skal vi huske, at 12-tallet også dækker det gamle 11-tal og ikke være for tilbageholdende med at give 12", fortæller en tyskcensor. Mens en anden klager over ikke at have en karakter til virkelig dygtige elev, som ikke bare opfylder kravene, men gør noget ekstra.

7 skal dække over meget

Mange af censorerne peger også på problemer med midterkarakterne. I flere fag klumper karaktererne sig sammen på midten.

"Anvendelsen af karaktererne 4 og 7 er vanskelig, fordi de er vanskelige at afgrænse. Det er meget nødvendigt med mere vejledning fra skolestyrelsen, for eksempel på kurser", siger en danskcensor.

Og en anden supplerer:

"Det helt afgørende problem i forhold til 7-trins-skalaen er 4-tallet. Hverken lærere eller elever forstår, hvad en jævn præstation er. Måske det skyldes, at 4 jo i talrækken ligger tæt på det gamle 03. Mange elever, der får 7, bliver også skuffet, da de ikke - tror jeg - heller har forstået den nye skala".

Flere har dog været glade for Undervisningsministeriets beskrivelser af skalaens trin, og mange giver udtryk for, at en del af problemerne ved skalaen vil forsvinde efterhånden som lærere og elever vender sig til de nye karakterer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Censorer roser ny karakterskala, men udnytter ikke hele skalaen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS