Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Censorer: Det er for let for kommende lærere at snyde i den skriftlige matematikprøve

Censorerne på læreruddannelsen rejser kritik af, at den skriftlige matematikprøve er fortsat som en hjemmeprøve efter coronapandemien

Foto: eclipse_images
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
Start debatten
16. november 2022, kl. 10:35
Start debatten

Når kommende matematiklærere skal til skriftlig prøve i matematik, behøver de ikke at møde op på deres uddannelsessted. I stedet kan de sidde hjemmefra og klare prøven.

Men det er ikke en god løsning, hvis man spørger censorerne. Det er nemlig alt for let at snyde og for svært at opdage, om der er blevet snydt.

Det skriver censorerne i årets censorrapport fra læreruddannelserne.

Den skriftlige prøve i matematik blev ændret til en hjemmeprøve under coronapandemien. Der er efterfølgende blevet ændret i prøven for at undgå snyd, men det er stadig ikke godt nok, lyder det fra censorkorpset.

”Det er et problem, at den skriftlige prøve er en hjemmeprøve. Det er generelt for nemt at snyde og for svært at opdage. Det giver urimelige vilkår for de studerende - også alle dem, der ikke snyder, men som er vidende om medstuderendes snyd. Det er blevet klart bedre med de nye mere åbne spørgsmål, men problemet er på ingen måde løst”, skriver en censor blandt andet.

I rapporten står der, at bekymringerne i flere tilfælde er kommet af oplevelser, ”hvor censor og eksaminator har haft mistanke om, at de studerende har kommunikeret uretmæssigt uden dog at kunne bevise det”.

Derfor foreslår nogle censorer, at man fortsætter med at udvikle på den skriftlige prøve, så det blandt andet bliver sværere for de studerende at kommunikere med hinanden undervejs i prøven.

Nogle studerende er ikke gode nok til matematik

Generelt er censorerne tilfredse med de lærerstuderendes fagdidaktiske niveau.

En censor har blandt andet oplevet ”høj kvalitet, hvor både dansk og international forskning/litteratur blev sat i spil. De studerende anvendte velbegrundede teorier, der fint støttede deres praksisvalg”.

Men der er også censorer, der mener, at de lærerstuderende ikke er godt nok inde i den matematikfaglige del.

En censor påpeger, at det er ”helt afgørende, at kravene til det matematikfaglige niveau hæves betragteligt i forbindelse med indførelse af ny læreruddannelse”.

En anden skriver:

”De studerendes faglige niveau var lavere end forventet. Mange af de studerende havde svært ved at arbejde deduktivt med matematik og de havde en instrumentel tilgang til nogle af emnerne”.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Censorer: Det er for let for kommende lærere at snyde i den skriftlige matematikprøve

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS