Gå på opdagelse og få noget at tænke over, sådan står der uden på cd-rommen, og jeg haster af sted med at få den sat i mit cd-rom-drev. Her træder jeg ind i billeder fulde af liv og historier. Den billedverden, der her viser sig, er intet mindre end reformationens billedværksted med malerier fra 1500-tallet, hvor kampen står mellem Gud og djævel.
Ved at navigere gennem skærmbillederne med musen får vi øje på mennesker af alle slags. Der er rige, fattige, adelige, kriminelle, fromme kirkegængere, gifte og ugifte. Vi møder selveste vor tyske reformator, som vi på dansk kan spørge om mange ting mellem himmel og jord. Vi ser djævle i flere forklædninger, så man kan blive helt i tvivl om, hvad der er dæmoner, og hvad der er engle. Det er bare så lækkert at sidde og klikke sig rundt og se, hvordan udsnit af billederne popper op med en masse uddybende spørgsmål om de bibelske fortællinger, personer, symbolfarver, former og meget andet.
Det er bare alle tiders bedste måde, hvorpå vi kan få formidlet teologiske emner på an-skuelig og meget underholdende vis. Igennem vandringer i to kunstværker fra reformationstiden bliver det teologiske sat ind i en historisk sammenhæng, som vil være et godt udgangspunkt i undervisningen i både kristendomskundskab, dansk, historie og billedkunst fra 5.-10. klasse. Det er godt at kunne kombinere it-færdigheder, undervisningsdifferentiering og tværfaglighed med sanselig og lødig information, som stiller nye spørgsmål til videre drøftelse i klassen. Det er godt, at der nu er kommet mere fokus på, hvad eleverne gør, frem for hvad læreren gør.
Cd og tro
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.