Carsten Elbro: Der er ikke brug for ny lovgivning

"Det er fornemt, at de nye danske Pisatal viser, at der denne gang er lidt færre svage læsere," siger professor Carsten Elbro.

"Det allervigtigste er, at læsefærdigheder ikke bliver en barriere for eleverne videre i uddannelserne," siger han som kommentar til, at andelen af dårlige læsere siden Pisa er faldet fra 18 til 15 procent.

"Det er også fint, at danske 15-årige har fastholdt læseniveauet," fortsætter Carsten Elbro, som til daglig leder Center For Læseforskning ved Københavns Universitet.

Der vil først for alvor kunne måles fremgang, når elever, der har fået en fokuseret læseundervisning, gennem hele skoleforløbet, kommer med i statistikkerne, vurderer han.

"Derfor bliver det spændende at se, hvordan det går, når eleverne i de nuværende 2.- og 3.klasser kommer i 9.," siger han og mener, at de vil klare sig bedre end de nuværende 9.klasser. Ligesom det også er "sandsynligt, at man vil se et fortsat fald i andelen af elever med store læsevanskeligheder."

Nationale test kan ikke bruges der

Det er rigtigt, at vi skal være opmærksomme på resultaterne på mellemtrinnet, men de grundlægges nu engang i indskolingen, understreger Carsten Elbro.

"Vi skal videre med både læsehastighed og læseforståelse - helt fra indskolingen," siger han og advarer mod at tro, at de nationale læsetest kan bruges på det område.

"De kan desværre ikke hjælpe med en vurdering af læsehastigheden, så der er god grund til, at lærerne holder fast ved nogle af de velkendte læseprøver, som faktisk er bedre på dette punkt," siger han.

Carsten Elbro gør opmærksom på, at skolen mangler sikker forskningsviden på en række væsentlige områder.

"Vores forskningsbaserede viden om de vigtige komponenter i både læsehastighed og læseforståelse er meget ringere, end vores viden om sikkerhed i afkodning, så der bliver brug for en kvalificeret indsats for at finde frem til, hvad der virker, og hvad eleverne virkelig vil læsetrives med," siger han.

Ikke behov for ny lovgivning om læsning

Der er brug for en intensiveret forskning i læsning og læseundervisning. Men der er ikke behov for nogen skolereform på læseområder, advarer Carsten Elbro.

"Der er ikke brug for nationale lovgivningsinitiativer, der spænder elever og lærere for en ministers eller et modelunes tilfældige vogn," siger Carsten Elbro.

"Vi har brug for udviklingsarbejder med rigtige elever og rigtige lærere og for stærke forskningsdesign, som kan give os pålidelig viden om, hvad der virker her i Danmark," siger han og mener, at det ikke er nær så relevant at vide, hvad der virker i Finland.

Selvfølgelig kan man få læseindsatsen til at virke på alle niveauer, hvis bare skolens praktikere og forskerne kan få lov til at trække samme vej, lyder læseprofessorens vurdering.

"Gad vide, hvad Undervisnings- og Forskningsministeriet kunne få gang i på læseområdet, hvis de satte sig sammen," spørger Carsten Elbo og efterlyser bevillinger til læseforskning fra Forskningsministeriet.

"Det er da mærkeligt, at det ministerium beskæftiger så meget med forskning i mikrobiologi og andre erhvervsfremmende initiativer, mens man ikke vil finansiere læseforskning. Når selv statsministeren kaster sig ud i kampen for bedre læseresultater, kunne man håbe på, at der også blev sat læseforskning i gang."