Endnu en omgang læs og forstå om ungdomsproblemer dette materiale er det femte i samme serie som »Maria en historie om mobning« og »Jesper en historie om vold«. Materialerne udarbejdes ud fra konceptet ultrakorte noveller om samme begivenhed fra forskellige synsvinkler med tilhørende opgavehæfte. Denne gang er temaet alkohol, det er dog ikke lige til at gennemskue. I forordet skriver Kjærum, at erfarne SSP-konsulenter (skole, socialforvaltning, politi) har fortalt, at materialet endelig ikke må »køre målgruppen træt« med forebyggelse og advarsler om alkohol. Det har måske medført en del berøringsangst over for emnet, for de første fire noveller har intet med alkohol at gøre tværtimod. Men materialets største problem er, at man savner den gode historie, hvor læseren røres, lever sig ind i begivenhederne og identificerer sig med en af personerne. Det inviterer disse noveller ikke til. Novellen »Carina« rummer kun fem replikker fra moren til Carina, men pigen selv træder aldrig i karakter. Vi hører om hende igen i slutnovellen, hvor drengen Niller beklager sig over, at Carina hænger op ad ham. Julia ville ønske, at forældrene havde sagt nej til, at hun tog i biografen med Carina og de andre, men hun glæder sig til happy-meal-måltidet på McDonalds på grund af plastikfiguren! Jeg kender ikke et barn over ti år, der har det sådan.
Vil man arbejde med emnet alkohol, findes der fantastiske børnefilm og børnelitteratur, der rører og rykker i eleverne, dem vil jeg anbefale, at man bruger i stedet.
Carina
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.