Cand.pæd: Håndværksfagene må ud af rollen som hobbyfag

"Håndværksfagene repræsenterer en helt anden måde at betragte læring og viden på i skolen. Man kan lære noget om verden omkring sig ved at læse om den, og man kan lære noget ved, at læreren fortæller. Men man kan altså også lære noget om verden ved at bearbejde den", siger Stig Pedersen i et interview i Asterisk (se link til højre). Han er selv uddannet sløjdlærer, cand.pæd i sløjd og var i 2010-2011 projektleder på UCC for det aktionsforskningsprojekt, der lagde grunden for det nye fag Håndværk og Design.

Faget mangler teoretisk overbygning Indførslen af materiel design i læreruddannelsen i 2007 er Stig Pedersen ikke imponeret over.

"Den praktiske dimension blev nedprioriteret, mens designdelen var noget svævende og ikke helt klart defineret. Det slog de faglige miljøer på læreruddannelserne i stykker". Men han mener til gengæld, at der er god ræson i at skabe det nye fag håndværk og design.

"Der har været god undervisning i sløjd og håndarbejde mange steder, men mere end 66 procent af landets sløjdlærere bruger for eksempel ikke de faglige Fælles Mål".

Han mener, at fagområdets problem har været, at det har manglet en teoretisk overbygning og derfor ofte er havnet i god og dårlig praksis. Han henviser til de andre nordiske lande, hvor man arbejder seriøst med didaktisk forskning i de praktiske fag og understreger, at det er nødvendigt at håndværksfagene i skolen kommer ud af rollen som hobbybetonede gavefag, hvis de skal løftes og eleverne skal have noget ud af undervisningen. Og det kræver et større fokus på design og proces end hidtil.

"Når vi skal tænke håndværk sammen med design i skolen, så er det, fordi vi har brug for håndværkere. Men vi har ikke brug for nogle håndværkere, der ikke kan tænke. Vi har brug for dygtige håndværkere, der kan tænke, og som kan bringe de ting sammen. Praksis og teori skal hænge sammen".