Delstaten Ontario gik til valg i torsdag. Og stik mod alle odds vandt The Liberal Party for tredje gang i træk. Det venstreorienterede parti har haft meget at kæmpe med på det sidste, men store investeringer i skolesystemet og evnen til at skabe partnerskaber med lærere, forskere, fagforeninger og arbejdsgivere har givet imponerende skoleresultater at gå til valg på.
Folkeskolen.dk besøgte sammen med Skolerådet Ontarios Undervisningsministerium for en måned siden, og her fortalte lederen af ministeriets sekretariat for læsning og regning Mary Jean Gallagher, hvordan de bruger test til at hjælpe lærerne.
"Vores testresultater er offentlige, og ja det betyder, at medierne ind i mellem forsøger at lave ranglister. Men vi i ministeriet, vores premierminister og undervisningsminister er meget tydelige med øjeblikkeligt at gå ud og sige offentligt, at det ikke er passende. At vi ikke tror på at rangordne skoler", siger hun til folkeskolen.dk
Læs om Ontarios succes i skolesystemet via linkene til højre.
Canadisk råd til Danmark: Skoler skal ikke ranglistes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.