C

Rumbarytmer fylder rummet, og ind i en c-formet manege danser et krumbøjet par – kroppen er gammel og sløv, men øjnene stadig fulde af liv og energi.

Sådan begynder forestillingen »C«, som handler om den livslange kærlighed mellem ægteparret Clara og Carl.

Clara er nu blevet alene og udfører hverdagens små vaner og gerninger sirligt og patentligt, mens hun mindes sin elskede mand. Et minde, der forstærkes af, at hun i barnebarnet Carl genkender sin mands træk. Clara ved, at også hun snart skal af sted for at blive forenet med sin elskede Carl – en forening, som er meget smukt visualiseret ved hjælp af et miniaturedukketeater i loftet.

Forestillingen handler om momenterne inden Claras videre færd. Den handler om, hvordan hun, i alt hvad hun foretager sig, mindes Carl, og hvilke små visdomsord hun videregiver sit barnebarn.

»Munden er til at kysse med« og »Livet er utroligt« er nogle af hendes pointer til barnebarnet.

»C« er en fin forestilling, der lader børn få et lille indblik i deres bedsteforældres liv og drømme – lader dem forstå, at deres bedsteforældre også har været unge og forelskede engang. Samtidig giver den et respektfuldt og kærligt billede af, hvad det vil sige at blive gammel. Alt bliver så besværligt og går så pokkers langsomt. Man fornemmer tydeligt frustrationen hos Clara og Carl, når kroppen snyder sindet, som i det her tilfælde stadig er ungt.

De to figurer, Clara og Carl, gestaltes meget levende – karikaturen undgås behændigt, samtidig med at de fremstår fulde af forunderlighed.

»C« er alt i alt en meget rørende og stemningsfuld forestilling, som tager sig tid til at fortælle sin historie – en lille historie om en stor og uendelig kærlighed.