Byrådet i Randers besluttede i efteråret at spare 7,1 millioner kroner på specialundervisning i 2025 og derefter 16,9 millioner kroner om året. Derfor kan elever i indskolingen som udgangspunkt ikke blive visiteret til et specialtilbud, hvilket har vakt opsigt på Christiansborg.

Sindene var også i kog, da byrådet i mandags skulle tage stilling til en radikal ændring af modellen for specialundervisning, skriver Randers Amts Avis. Flere politikere advarede om konsekvenser ved, at flere elever skal rummes inkluderes i almenskolen. Men socialdemokraten Karen Lagoni (S), som er mangeårig lærer på Munkholmskolen i Stevnstrup, ser frem til at komme i gang.
”Jeg har i mit lange arbejdsliv set flere og flere børn få diagnoser og blive ekskluderet af fællesskabet, selv om de sagtens kan rummes. Jeg begyndte i en tid, da dét at få diagnoser ikke var hverdagskost, der skulle være plads til alle. Jeg glæder mig til arbejdet, sammen med mine nye unge kolleger’”, sagde Karen Lagoni på byrådsmødet.
amtsavisen.dk: Erfaren lærer om ændring af specialundervisningen: - Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet (kræver abonnement)
Byrådsmedlem og erfaren lærer glæder sig til at skulle inkludere flere elever
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.