Og på den måde vil planen, der ellers bliver kritiseret voldsomt i den amerikanske skoleverden, for ikke at give tilstrækkeligt med penge til at løse landets store uddannelses-problemer, måske mere indirekte alligevel højne kvaliteten:
"I vort land har vi tradition for retssager. Og med en plan, der opstiller mål for, hvad den enkelte forælder kan forvente sig af uddannelsessystemet, vil det også være lettere at vinde en retssag, hvis skolen ikke lever op til forventningerne, siger en af planens hårdeste kritikere, John F. Jennings, leder af det uafhængige Center for Undervisningspolitik i Washington, som forudser en række retssager fremover.
Planen, som præsidenten Bob Chase fra USAs største lærerforbund, NEA, kalder "enormt skuffende", kræver bl.a. årlige test for samtlige elever fra 3. til 8. klasse i de enkelte stater samt nationale stikprøve-test hvert andet år, samt at forældre får adgang til oplysninger om de enkelte skolers test og de enkelte læreres kvalifikationer.
De fattige områder får flere penge at gøre godt med ifølge planen. Men det er langt fra tilstrækkeligt til at ændre noget afgørende ved den kolossale ulighed, der findes i det amerikanske uddannelsessystem, mener Jennings. Det vil fortsat være ejendomsskatterne i de enkelte områder, der bestemmer, hvor mange penge, skolerne har. Med andre ord vil de rigeste skoler ifølge Jennings fortsat have op til 45 gange flere penge pr. elev end de fattigste.
I NEA oplyses det, at man i løbet af de næste 10 år vil mangle to millioner nye lærere. Og foreningens lobbyist i regeringen, Joel Packer, siger til Folkeskolen, at lærerlønningerne generelt er lavere, end hvad folk med tilsvarende uddannelser får: "Og vi tror ikke på, at de penge, der er afsat, er tilstrækkelige til at rekruttere nye kræfter".
Bush-skoleplan vil føre til flere retssager
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.