Annette Trads Hansen har siddet i BUPL's forretningsudvalg siden 1994, de seneste fem år som næstformand. Hun fik 53,3 procent af stemmerne mod 46,5 procent til modkandidaten Allan Baumann.
Den nye formand prioriterer en stærkere anerkendelse af faget, professionen og den pædagogiske faglighed bredt set:
"Det handler om at skaffe flere ressourcer til børneområdet for at sikre gode og trygge rammer om børn og unges opvækst, og det er afgørende at opnå en værdig løn for denne vigtige samfundsmæssige opgave", siger den nye BUPL-formand. Kongressen vedtog også en udtalelse med et ordvalg om lønpolitik, der minder meget om tilsvarende vedtagelser i Danmarks Lærerforening. BUPL ønsker nemlig at "skabe en lønmodel for pædagoger, der tager udgangspunkt i den pædagogiske opgave".
BUPL har valgt ny formand
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.