Bubber har samlet sange, eventyr, rim og remser, som han selv kunne lide, da han var barn. Bogen, som jeg vil betegne en højtlæsnings-, sang- og samtalebog, er utraditionelt inddelt i følgende kapitler:
De kærlige, varme, søde, dejlige og skønne
Dem om mig og alle de andre i verden
De friske, energiske faktisk dem med fuld fart frem
De sørgelige, triste og melankolske
Tænkeboksen
De sjove, frække, pjattede og skøre
Godnat.
Man kan næsten høre Bubber bag disse titler, og hans valg af indhold er da også et charmerende sammensurium af alt muligt, nyt og gammelt: Drivende sentimentale gårdsangerviser, dyrefabler, H.C. Andersen-eventyr, vrøvlerim og remser, kendte Jeppe Aakjær- og Halfdan Rasmussen-tekster og mindre kendte, men meget søde digte af Maria Savery.
Bubber har skrevet små fodnoter hist og her, for eksempel slutreplikken: Du skal bare vide, at det her nu er din bog, og du kan bruge den lige så meget, som du har lyst til, men lige nu skal du sove tror jeg nok!
Børnene kan lide Bubbers udvalgte, så bogen kan anbefales til hyggestunder med de fem-tiårige både her og der.
Bubbers bog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.