Brugere af handicaptilbud er tilfredse trods omvæltninger

De fleste brugere af de specialiserede handicaptilbud er tilfredse med de tilbud, de modtager. Nogle oplever dog, at personalet er blevet mere presset, mens andre siger, at sagsbehandleren i kommunen mangler viden om handicapområdet. Men især i de store kommuner er der tegn på, at handicappede får mere nærhed og bedre sammenhæng i indsatserne i fremtiden.

Det er nogle af konklusionerne i en stor evaluering af handicapområdet efter kommunalreformen, som Anvendt Kommunalforskning, AKF, har lavet. Forskerne har i fra 2006 til 2010 interviewet pårørende, brugere, ledere og medarbejdere på 29 specialiserede tilbud i seks kommuner. Desuden har de interviewet kommunale visitatorer og handicaporganisationernes rådgivere.

Bedre sammenhæng i store kommuner

De 29 specialtilbuddene spænder lige fra døgninstitutioner og dagcentre til specialundervisningsforløb, rådgivning og genoptræning. Der er således otte rehabiliteringstilbud, fire specialskoler og en folkeskole med, hvor rehabiliteringstilbud dækker tilbud, som yder en kombination af ydelser i form af udredning, genoptræning, rådgivning, arbejdsmarkedsafklaring, fastholdelse og specialundervisning. Til denne kategori hører centre for syn, kommunikation, hjælpemidler og hjerneskade. Specialskoler dækker specialskoler og centre, som alene yder specialundervisning til børn, unge eller voksne.

Brugerne tæller således både mentalt og fysisk handicappede, hjerneskadede og sindslidende. Og deres erfaringer varierer i de forskellige typer af tilbud. Men generelt er de ret tilfredse og har ikke mærket de store forandringer.

"De store kommuner har overtaget mange specialtilbud, og undersøgelsen peger på, at de fremover vil tilbyde borgere med handicap en indsats i nærområdet. I små kommuner er brugerne stadig afhængige af tilbud i regionen eller i andre kommuner, som ligger længere væk", siger Inge Storgaard Bonfils, som er en af forskerne bag AKF's undersøgelse.

Kritik af sagsbehandlingen

Undersøgelsen afslører dog nogle kritiske punkter. Nogle handicappede oplever, at de kommunale sagsbehandlere ikke kender handicapområdet og dets regler godt nok. Andre, at sagsbehandlerne skiftes ud hele tiden eller mangler kompetence til at træffe beslutninger.

"Nogle kommuner har omorganiseret som led i kommunalreformen, og de har manglet sagsbehandlere med specialfaglig viden på handicapområdet. Det er især disse forandringer, som borgere med handicap har mærket til, og som de kritiserer", siger Inge Storgaard Bonfils.

På hjerneskadeområdet vurderes det, at de kommunale sagsbehandlere især mangler forståelse og indsigt i det kognitive, sproglige og behovet for specialundervisning, som følger af en hjerneskade. Det er således "de skjulte sider" af hjerneskaden, der kan mangle viden om, hvorimod behovet for fysisk genoptræning er mere synligt.

Mindre frihed og mere konkurrence

For specialtilbuddene og deres ledere har forandringerne til gengæld været markante.

Efter kommunalreformen blev der indført nye markedsmekanismer for køb og salg af ydelser. Det betød langt mere administrativt arbejde for lederne. Og flere ledere oplever, at de i amterne havde betydelig mere frihed til at træffe beslutninger lokalt på institutionerne i samarbejde med brugere, pårørende og medarbejdere.

"De oplever den nye virkelighed som langt mere centralistisk. Og de oplever, at kommunerne mangler viden om handicapområdet. Derfor er det afgørende for dem, at de kan få indflydelse og bidrage med viden, der kan kvalificere kommunernes indsats", siger Inge Storgaard Bonfils.

Specialundervisningsområdet er underpres

Kommunernes økonomiske vilkår og udgifterne til de specialiserede indsatser er ifølge de medvirkende rådgivere fra handicaporganisationerne svært gennemskuelige.

"Vi spørger os selv, om det er strukturreformen, eller om det er regeringens aftale med kommunerne om økonomien, som er skyld i ændringerne. Vi kan sige, at det går den gale vej", siger en rådgiver i undersøgelsen.

Rådgiverne har eksempler på forringelser, der sker som direkte reduktioner i serviceniveauet. Andre forringelser skyldes, at kommunerne ikke efterspørger specialviden, så tilbuddene må reducere eller lukke de ydelsesformer, der kun er lille efterspørgsel på.

En rådgiver fortæller:

"At der stille og roligt forsvinder en række funktioner, fordi man skal spare penge i kommunerne, og fordi der ikke er blevet købt de ydelser, man forventede. Det er specialviden og erfaring, som ikke kan erstattes. Det er en katastrofe".

Endelig er der rådgivere, der oplever, at det er blevet sværere for brugerne at blive visiteret til et specialiseret tilbud. Flere nævner specialundervisningsområdet som et område, der er under pres.

"Når kommunerne ikke har den meget specialiserede faglighed, men har den fulde udgift, så sker der det, at man overser kompleksiteten i de konkrete sager og bruger det, man har i kommunen", siger en rådgiver.

Læs undersøgelsen via linket til højre.