Bruger de virkelig stadig »Zappa«?

»Er der virkelig nogen, der bruger dem endnu?«

Sådan reagerer formanden for Danmarks Skolebibliotekarer, Carl Christian Rasmussen, da han ser bøger som Bent Hallers »Kaskelotternes sang« og Bjarne Reuters »Zappa« på den liste, som Undervisere har udarbejdet på grundlag af udtræk af udlånet fra det sønderjyske Center for Undervisningsmidler (CFU) i Aabenraa.

»Umiddelbart bekræfter listen, hvad jeg troede. Men rent fagligt er jeg overrasket over, at 'Kaskelotternes sang' ligger så højt. Det er en fantastisk god bog, men det er altså ældre børnelitteratur. At Bjarne Reuter også ligger så højt, undrer mig også, men når jeg tænker efter, kan jeg godt forstå det. 'Zappa' er også filmatiseret, og der ligger et godt undervisningsmateriale til den. Men jeg synes, den er forældet. Og børnene låner dem ikke, det kan vi se af skolebibliotekernes udlån!« siger C.C. Rasmussen, der har denne forklaring på Reuters popularitet blandt dansklærerne:

»Når lærere er så glade for Bjarne Reuter, er det, fordi mange af hans bøger handler om os selv, om lærernes egen ungdom. Vi kan spejle os i dem. Men jeg havde gerne set de to bøger nede i bunden af listen«.

Der er dog 15 ud af 30 forfattere på listen, der kan betegnes som »nyere«?

»Ja, men det er gamle bøger, de har med. Det gælder Jesper Wung Sung, som har skrevet mange bøger siden 'En, to, tre - Nu' fra 2001, og det samme gælder Janne Teller og Søren Vagn Jacobsen - for ikke at tale om Kåre Bluitgen, hvis 'Bomuldens dronning' er en tudsegammel bog fra 1988«.

Der er sket en centralisering af indkøbene de senere år:

»Som regel er det sådan, at der sidder et materialeudvalg inden for det enkelte fag ude på CFU'erne, som køber ind til klassesætsamlingen. Spørgsmålet er, om vi kan få dem til at købe nyere, mere komplekse bøger. Det kniber det med. De har jo også en markedsorienteret interesse i, at titlerne lånes ud så meget som muligt. Samtidig sparer kommunerne på bogindkøbene, og det vil sige, at man lægger indkøbene over på CFU, som også skal spare«.

Hvad er konsekvensen?

»At udbuddet bliver dårligere. At vi må arbejde med gamle bøger i undervisningen. Og at forlagene begynder at ændre deres udgivelsespolitik. Det ser vi allerede: Det er meget meget svært at sælge nyere børne- og ungdomslitteratur til andre end skolerne. Og hvis de også sparer, går det rigtig galt«.

Lærernes manglende viden om den nyere børne- og ungdomslitteratur er et spørgsmål, som C.C. Rasmussen har skrevet om i bogen »En anden side af børnelitteraturen«. Her undersøger han de kompetencer, som lærere, pædagoger og skolebibliotekarer får gennem deres uddannelse:

»Det ser meget skidt ud! Og det er jeg ikke den eneste, der siger. Samtidig har lærerne meget travlt, og kombineret med deres manglende viden kan det ikke undre, at de har svært ved at følge med og indkøbe de nyere børne- og ungdomsbøger«.

»Det gør det rigtig afgørende, at vi har nogle dansksystemer, der præsenterer de nyere forfattere. Det er der et par stykker, der gør, men man skal være opmærksom på, at den litterære udvælgelse i dansksystemerne bliver voldsomt styrende for lærernes bogvalg og indskrænker deres muligheder for frit at vælge«. |

Carl Christian Rasmussen har for nylig sammen med Tønder Kommunes konsulent Dorthe Sønnichsen fået udviklingsmidler til et pilotprojekt, hvor de skal finde ud af, hvad der bruges af børne- og ungdomslitteratur fra 6.-10. klasse. Projektet skal følges op af kompetenceudvikling af skolebibliotekarer og dansklærere på Tønder Kommunes skoler.

»Når lærere er så glade for Bjarne Reuter, er det, fordi mange af hans bøger handler om os selv, om lærernes egen ungdom«