Hvem skal - og hvordan skal man - evaluere skolen? Skal og kan skolen selv - eller skal der kontrollanter udefra ind på skolen for at kigge os i kortene?
Med undervisningsministerens ord har 'den danske befolkning ret til at få dokumentation for, at alle involverede parter løfter deres del af ansvaret for udviklingen af kvalitet i den fælles skole. Skoler er forpligtet til at vise, at de har tænkt sig om. Og de skal kunne vise, at de arbejder i den rigtige retning. Men hverken jeg eller ministeriet skal ud og kontrollere, om målene nås på skolerne. Det skal skolerne selv gøre ved at udvikle redskaber, som definerer og videreudvikler kvaliteten i skolen'.
'Dokumentation i skolen' er et fornemt indlæg i debatten om, hvordan skolen offensivt kan tage denne udfordring op ved målbevidst at reflektere over, hvad og hvordan den arbejder. 'Dokumentation er en mulighed for opmærksomhed modsat tavs fornærmethed'.
Bogen består af 15 artikler, alle skrevet af forfattere med tilknytning til Danmarks Lærerhøjskole.
Ole Harrit indleder med at argumentere for, hvordan den interne evaluering og refleksion på skolen kan kvalificere dialogen, samtidig med at der hermed skabes større synlighed og baggrund for en dokumentation i forhold til skolens arbejde udadtil.
'Skolen skal finde et nyt ståsted for evaluering som grundlag for vækst og udvikling'.
Winnie Grønsved vælger at betragte de øgede krav fra offentligheden om dokumentation og evaluering som et udtryk for 'opmærksomhed'. Forfatterne giver herefter en række eksempler på, hvordan evalueringen kan bruges til, at skolen udvikler sig gennem dialog og et fælles ansvar for undervisning og læring.
Mai-Britt Herløv Petersen taler om at lægge en 'intern strategi'. Om lærerteamenes 'erfaringslæring' og om, hvordan dokumentation og skriftliggørelse kan professionalisere skoleudvikling.
Kirsten Baltzer tager afsæt i et landsdækkende udviklingsarbejde om, hvordan man kan dokumentere bløde værdier som 'selvværd og ligeværd'. Der gives konkrete eksempler på dokumentationsmetoder gennem skemaer, biografier, samtaler, forældreinddragelse og 'vidneudsagn'.
Karin Østergaard Nielsen beskriver, hvordan man kan dokumentere og synliggøre 'den usynlige læreproces'. Hvordan der kan arbejdes med dialoglogbog, elevsamtaler og skole-hjemsamtaler.
Lene Bentzen beskæftiger sig med det at lære at læse. Læreres rådgivning om læsning baserer sig for ofte på fornemmelser og 'synsninger'.
Her har de forskellige parter et berettiget krav om dokumentation og synlighed. Det vil blandt andet sige brug af metoder og redskaber, der lægger op til dialog med forældre og elever samt til lærernes indbyrdes refleksion.
Der er væsentlige og meget tankevækkende overvejelser - og konkrete eksempler - i bogens artikler.
Bogen er et rigtig godt svar på, hvordan skolen skal blive bedre til selv at vise - og stå inde for - hvad der sker i den. Den skal reflektere over sin praksis i en dialog mellem de professionelle på skolen - og med dens brugere.
Med en offensiv strategi på skolen kan vi dokumentere, at vi tænker os om og bevæger os. Og hermed slipper vi forhåbentlig for en firkantet og destruktiv ekstern kontrol.
Sidstnævnte er meget udansk. Og fra pålidelig kilde i øvrigt også på retur i nogle af de lande, som har et undervisningssystem og -syn, der bygger på, at man kan udvikle og skabe kvalitet ved at kontrollere og måle. Herved bliver kun det målbare synligt og 'interessant' - og så går det da for alvor galt!
Brug 'Dokumentation i skolen'.
Dokumentation i skolen
15 artikler om synliggørelsens didaktik
Redaktion: Peter Rigbolt
207 sider, 229 kroner
Kroghs Forlag
Brug dokumentation i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.