Britiske lærere truer med aktion

Ender det med en aktion, kan de britiske skoler se frem til f.eks. fire-dages uger, efterhånden som lærerne holder op med at dække ind for fraværende kolleger. Der var også opbakning hos NUT-medlemmerne til at være med i en arbejd-efter-reglerne-aktion planlagt af andre fagforeninger, som kan ventes til efteråret.

Fagforeningens ledelse var faktisk imod initiativet, som ledelsen synes er for uforsonligt over for regeringens bestræbelser på at løse lærernes problemer. Men de menige medlemmer stemte forslaget igennem.

Imens forsøger New Labour regeringen at hale ind på problemerne. Den kroniske lærermangel skal således afhjælpes ved de såkaldte hjælpelærere, mener regeringen. Regeringen mener, at den gennemsnitlige arbejdstid for lærere på 53 timer om ugen kan sættes ned til lidt over 40 blot ved at lade hjælpelærere overtage noget af det arbejde, lærerne udfører i dag.

Lærerne selv vil allerhelst ned på en arbejdtid på 35 timer. Men de britiske lærere opponerer kraftigt imod, at det skal ske via en masse nye hjælpelærere.

For når det ikke er veldefineret, hvad en hjælpelærer egentlig skal foretage sig, og når det ikke er fastlagt, hvilken faglig baggrund, han eller hun skal have, ja så frygter lærerne, at vejen er åbnet til en udvanding af deres fag.

De ser ikke med behag på udsigten til at få uuddannede mennesker til at overtage måske flere og flere af de opgaver, som der normalt skal en fuldt uddannet skolelærer til at tage sig af.

Regeringen mener, at det f.eks. kan komme på tale for hjælpelærerne at holde opsyn med elever, der sidder og arbejder med en opgave.

Men lærerne er bange for, at det kan udvikle sig til en glidebane, hvor det bliver sværere og sværere at holde fast i de faglige - og måske også de pædagogiske - kvaliteter. For hvis eleverne i stigende grad bliver konfronteret med en person, der ikke er uddannet lærer, risikerer deres indlæring at blive berørt negativt, mener lærerne.