I sin netop udsendte bog "Integrationspolitik" opfordrer den Per Bregengaard skolerne til at tilrettelægge deres dagligdag og undervisning ud fra de ændrede vilkår, som et stigende antal tosprogede elever har skabt. Han påpeger, at det ikke kun er tosprogede elever, der har gavn af mere værkstedsprægede og varierede undervisningsformer. De giver også bedre resultater for den del af de dansksprogede elever, der har svært ved at klare en bogligt præget undervisning.
I bogen gennemgår Per Bregengaard en række typiske konfliktpunkter fra mødet mellem indvandrerkulturer og den danske folkeskole. Han advarer mod krav om betingelsesløs fordanskning, idet det ofte er forbundet med store personlige omkostninger, hvis et ungt menneske med indvandrerbaggrund melder sig ud af sit familiemæssige og kulturelle netværk for at leve på traditionel dansk vis.
Med udgangspunkt i en række danske og udenlandske undersøgelser argumenterer han desuden for at styrkelse af elevernes modersmål er en vigtig faktor i forbindelse med indlæring af dansk. Han understreger, at når modersmålet bør læres før dansk, er der tale om en rækkefølge. Ikke en rangordning, som mange kritikere af begrebet tilsyneladende opfatter det.
Borgmester udgiver debatbog om tosprogede elever
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.