De to partier afviser også forslaget om, at kristendomsundervisningen erstattes af undervisning i religion.
"Jeg har stor forståelse for, at der skal tages hensyn til integrationen i folkeskolen, en det er en kæmpe fejltagelse, hvis den enkelte skole skal indrette undervisningen efter elevernes etniske oprindelse. Det er et eklatant misforstået hensyn til indvandrerbørnene, og det vil kunne gøre væsentlig skade på den fremtidige integration", siger Brian Mikkelsen (K).
" Det er helt afgørende, at folkeskolen giver børnene - uanset hvor de kommer fra - et fælles værdigrundlag og er med til at sikre, at børnene får en fornemmelse, forståelse og respekt for det samfund, de lever i. Her er kristendomskundskab helt centralt", fortsætter den konservative uddannelsesordfører.
Han mener, at faget kristendomskundskab skal være obligatorisk ved at afskaffe muligheden for at blive fritaget for undervisningen.
Den konservative uddannelsesordfører bifalder i sin kommentar, at Danmarks Lærerforening vil sætte de danske demokratiske værdier øverst på skemaet, og samtidig kræver politisk støtte til den videre integration, men han advarer mod at opfatte integration som at mødes på halvvejen. Ikke-kristne helligdage er hjemmets opgave og ikke folkeskolens, mener Brian Mikkelsen.
"Forslaget fra Danmarks Lærerforening er rablende vanvid", erklærer Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Christian H. Hansen.
"Naturligvis skal der ikke fejres muslimske helligdage i danske folkeskoler. Det manglede da bare, at danske børn skulle tvinges til at festligholde en vildt fremmed religion. Folkeskolen hviler på et kristent-dansk grundlag, og det skal den blive ved med. Hvis muslimerne vil fejre islamiske helligdage, kan de gøre det i deres fritid", siger Christian H. Hansen.
"Helt grotesk bliver det, når Jørgen Stampe, formanden for
lærerforeningens Pædagogiske Udvalg, foreslår, at lærerne skal tage pænt
tøj på ved afslutningen af ramadanen. Skal danske skolelærere nu have
deres tøjstil dikteret af muslimske vaner? Jeg har ærligt talt svært ved
at tage det alvorligt. Jeg er i øvrigt temmelig sikker på, at danske
lærere ikke finder sig i den slags tvangsuniformering", slutter Christian
H. Hansen.
Danmarks Lærerforenings forslag er en del af papiret "Fællesskabets skole i et multietnisk samfund", som skal diskuteres på DLFs kongres den 1.-5. oktober: https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/Articles/ArticlesShow.asp?ArticleID=444&Title=Enighed+om+f%26aelig%3Bllesskabets+skole
Borgerligt nej til muslimske helligdage
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.