Bongo

Søde, små piger skal i både skole og hjem forblive søde, små piger, der sidder stille og gør, som de får besked på. Hvis de finder på ballade og prøver grænser af som små frække drenge, må der være noget galt. De må være kommet i forkert selskab og må hellere få en snak med psykologen. For det kan vel ikke bare være et udtryk for pigernes egen naturlige fantasi? Lise bor i et kvarter med pæne almindelige børn, som leger pæne og almindelige lege og kun laver »pæne og almindelige skarnsstreger, så de voksne ikke bliver alt for sure eller kede af det«. Det er ikke helt nok for hende. Så hun leger i stedet med den skøre dreng Bongo, der bor under badebroen og har en abe, der hedder Leif Ole. Bongos lille viden om den almindelige dagligdag med skole, løbesko og tv-kiggeri giver anledning til sjove samtaler og anderledes lege. Og selv om Lise egentlig er en pæn pige, så kan Bongo friste hende til at fortælle numse-digte i skolen. Det er en sjov lille fortælling, som er brudt op i korte kapitler af Hanna Bartholins glimrende og fantasifulde sort-hvide tegninger. Sproget er enkelt og loy-alt holdt i en syv-otteårig piges stil. Og så tager den fat på et emne, som trænger til at blive diskuteret. Piger har også fantasi og trang til at være frække, og måske er der en grund til det, når de opfinder usynlige venner, som kan inspirere dem til en adfærd, der går imod den lyserøde sløjfeopførsel.