"Rigsadvokaten kræver lukning af Egitim-Sen. Denne handling fra den tyrkiske regering er i direkte modstrid med menneskerettighederne og rettighederne til faglig organisering", skriver Anders Bondo.
"Danske Underviserorganisationers Samråd opfordrer den danske regering til at rette henvendelse til Tyrkiets regering i denne sag, således at denne respekterer de basale fagforenings- og menneskerettigheder".
En domstol i Ankara gav den 13. juli den store tyrkiske lærerorganisation Egitim-Sen 60 dage til at ændre det punkt i sine vedtægter, som siger, at organisationen forsvarer undervisning på modersmålet og minoriteters ret til at pleje deres egen kultur i frihed. Anklageren hævder, at punktet er en overtrædelse af den tyrkiske forfatnings artikel 3, som siger, at republikkens officielle sprog er tyrkisk, og kræver fagforeningen lukket.
Lærere fra hele landet demonstrerede i Ankara i forbindelse med det første retsmøde. Ifølge Turkish Daily News mener mange iagttagere, at EU vil se retssagen mod Egitim-Sen som et tegn på, at de reformer, regeringen har indført for at leve op til medlemskravene, ikke implementeres i praksis.
Det menes, at mindst 10 millioner af Tyrkiets 65 millioner indbyggere er kurdisk-talende. Omkring en halv million taler aserbadjansk og lidt færre arabisk.
Bondo skriver til udenrigsministeren om Tyrkiet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.