Det er kommunerne og ikke staten, der hælder penge i landets folkeskoler. Derfor rummer finanslovsforslaget traditionelt heller ikke de store overraskelser for folkeskolen. Og sådan er det i følge Anders Bondo Christensen heller ikke i regeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag. "Der er ikke noget epokegørende på folkeskoleområdet", siger han.
Finanslov: Ikke flere penge til læreruddannelsen
Kommentatorer kalder forslaget en nulvækst-finanslov. Men for folkeskolen er der tale om minusvækst, siger Anders Bondo og henviser til, at kommunerne har sparet 2,5 milliarder kroner på folkeskolen siden 2009. Det svarer til en besparelse på seks procent af det samlede budget, mens antallet af elever er faldet, så det svarer til en besparelse på blot 2 procent.
"Vi har det problem, at folkeskolen hænger i et mærkeligt ingenmandsland, hvor der er en central lovgivning og en kommunal økonomi. Derfor er det mest afgørende for os den kommunale økonomi og den kommunale prioritering. Men det er klart, at med den massive besparelse, der har været på folkeskoleområdet på ganske få år, så er der brug for, at der bliver rettet op på det", siger Anders Bondo og tilføjer; "Vi havde gerne set, at der var tilført kommunerne øremærkede midler til folkeskolen, men det er ikke sket".
Antorini: Invester de kommunale besparelser i undervisningen
Bondo savner folkeskole-løft i finansloven
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.