Bondo: Professionshøjskoler mangler det visionære

Med oprettelsen af professionshøjskolerne, der også kaldes University Colleges, forsvinder CVU'erne, og lærer- , pædagog- og husholdningsseminarier, sygeplejeskoler og en række andre uddannelsesinstitutioner vil fremover kun eksistere som såkaldte udbudssteder.

På forhånd har formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ikke den store tiltro til den nye konstruktion:

"Det er svært at se, at denne strukturændring skulle være specielt mere dristig og visionær end CVU-dannelserne var", siger han. "Og de har jo ikke ledt frem til at ruske i de bestående faggrænser eller øge fleksibiliteten mellem de forskellige uddannelser. Jeg kan ikke få øje på de værktøjer, der er givet for at fremme dette mål."

I CVU-perioden havde hvert uddannelsessted sin egen bestyrelse ved siden af CVU'ets samlede bestyrelse. Professionshøjskolerne har kun en bestyrelse og er dermed mere centralistisk opbygget.

Betydningen af det er uvis

"Det helt afgørende i min optik er, om systemerne i praksis tænker nedefra og op eller oppefra og ned. Og dermed om systemet fremmer kreativitet og engagement, eller om det fremkalder det modsatte. En enstrenget ledelsesstruktur kan være meget god, men det kommer helt an på den dagligdag, der bliver resultatet. Forskelligheden mellem de forskellige grunduddannelsers identitet, der nødvendigvis må afspejle færdiguddannedes forskellige professionelle virksomhed, må respekteres", siger Anders Bondo Christensen.

Professionshøjskolerne opsluger 11 CVU'er samt 10 fritstående seminarier og andre uddannelsessteder. Den enkelte professionshøjskole får mellem 3.000 og 16.000 studerende og mellem 400 og 2.000 medarbejdere.

Om større enheder fører til mere effektiv administration, er et åbent spørgsmål.

"Man skal gøre sig megen umage for ikke at gentage fejltagelser fra CVU-dannelsernes tid, hvor investeringen i nye administrative enheder og nye ledere drænede grunduddannelserne" siger lærerformanden.

Han håber, at professionshøjskolerne vil føre til stærkere faglige miljøer og dermed skabe frihed til at udvikle fagene blandt engagerede kolleger. Hvis man styrer mod større ensretning og central rammestyring, kan man meget let opnå den modsatte effekt.