"Lærernes faglighed skal ligge lysår foran elevernes. Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke, når der nu tales om, at der skal laves linjefag, der målrettes mod henholdsvis de små eller store elever. Der findes altså ikke en faglighed, der hedder 'småbørnsdansk' eller 'småbørnsmatematik'", sagde Anders Bondo Christensen i sin mundtlige beretning på DLFs kongres.
"Lærernes faglighed er mindst lige så vigtig i skolestarten som i resten af skoleforløbet. Læreren skal i hele skoleforløbet have et højt fagligt niveau. Men lad mig med det samme punktere myten om, at Danmarks Lærerforening mener, at alle lærere kan undervise i alle fag på alle klassetrin. Men vi fastholder altså, at læreruddannelsen fortsat skal være en helhedsuddannelse".
"Det forekommer indlysende, og hvor svært kan det egentligt være? Lærernes uddannelse, efteruddannelse og lærerarbejdets organisering skal understøtte folkeskolens formål! Det hedder faktisk ikke læreruddannelsesloven men 'Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen'. Og folkeskoleloven fastslår, at elevernes uddannelse og dannelse varetages i folkeskolen i et sammenhængende skoleforløb med klassen og klasselæreren som helt centrale elementer! Disse forhold må nødvendigvis afspejles i 'Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen'. Dannelsesaspektet må have en central placering i uddannelsen, og læreruddannelsen skal fortsat rette sig mod hele skoleforløbet fra 1. til 10. klasse", understregede han og opfordrede til, at det arbejde, som går i gang, når Evalueringsinstittuttet i næste uge offentliggør sin evaluering af læreruddannelsen, bliver præget mere af grundighed end af "handlekraft".
Foto: Kirstine Theilgaard
Bondo: Læreruddannelsen skal forblive en helhedsuddannelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.