"Projektet kan gøre naturfag til dannelsesfaget i folkeskolen og det kan betyde, at vores unge bliver i stand til at se natur og miljø i en større sammenhæng, så de både kan forstå, hvad det betyder, når man fælder regnskove i Brasilien, og når man smider en coladåse i vejkanten. House of Science er ganske enkelt vejen frem", siger hun.
En af hurdlerne er vanetænkning, en anden at få erhvervslivet med i det faglige netværk.
"Man kan også pege på, at kommunen ikke har så mange penge, men i stedet for at stirre sig blind på eventuelle problemer, synes jeg, man skal se på muligheder. Dem er der mange af i House of Science", siger Lisbet Skyum.
Det rigtige udgangspunkt
DLF-formand Anders Bondo Christensen har selv været lærer i Sønderborg. Han er mindst lige så glad for projektet som den lokale lærerformand.
"Det giver et godt grundlag for at sætte fokus på, hvordan man skaber bedre undervisning. Man har set så mange projekter falde til jorden, fordi udgangspunktet har været forkert, men her har man taget udgangspunkt i medejerskab. Og når man så samtidig har taget mange af de anbefalinger, som Danmarks Lærerforening og en række andre parter omkring folkeskolen netop er kommet med, så er der grund til optimisme", siger Anders Bondo.
Han er ikke bange for, at det økonomiske grundlag kan komme til at spænde ben for de mange ambitioner.
"Det afgørende er kvalitet, ikke at der kan undervises flere timer. Og jeg er sikker på, at man ved at skabe et læringsnetværk og ved at give bedre rammer om den enkelte lærer skaber mere kvalitet", siger DLF-formanden.
Bondo: House of Science er et knaldgodt projekt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.