"Det vil være en fantastisk styrke, hvis parterne kan stå sammen om målene og hver især og sammen understøtte skolernes muligheder for at nå målene," siger han til dlf.org.
Tina Nedergaard fortalte på Sorø-mødet i sidste uge, at hun vil fremlægge en ny folkeskolereform, når Folketinget åbner 5. oktober. De to centrale elementer bliver åbenhed og gennemsigtighed om skolernes resultater' og en mere rummelig skole, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste.
Men inden reformen bliver fremlagt, skal der indgås partnerskaber med folkeskolens parter, som skal resultere i konkrete, markante målbare forbedringer. Derfor holder ministeren i øjeblikket holder møder med blandt andre Skolelederne, KL og Danmarks Lærerforening.
Der skal ses på læsekompetencer
I Danmarks Lærerforening mener, at man med fordel kan formulere målsætninger for:
- styrkelse af elevernes læsekompetencer,
- folkeskolens ansvar for at flere unge får en ungdomsuddannelse
- en markant reduktion i antallet af lærere, der ender på invaliditetsydelse.
Anders Bondo mener også, at man i partnerskaberne kan arbejde med, hvordan man gør læreruddannelsen mere forskningsbaseret.
Han var godt tilfreds med mødet.
"Det var en åben og lyttende minister, som helt tydeligt var interesseret i at høre, hvad de øvrige parter byder ind med. Det var en god oplevelse, fordi både statsministeren og undervisningsministeren gang på gang har understreget, at nu skal der sættes noget i værk, hvor skolens parter - og her har de især nævnt lærerne - skal være med".
Bondo efter møde: Ministeren er klar til at lytte til lærerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.