Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bondo efter ministermøde: Det bliver svært

Efter dagens møde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen må Anders Bondo Christensen erkende, at hans forslag om at lade kommunerne ansætte ledige lærere på deltid til overenskomstmæssig løn svarende til deres dagpenge bliver svært at få gennemført.

Foto: Ulrik Jantzen
Jesper Nørby
1 kommentar
17. august 2012, kl. 15:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Før middag i dag var Anders Bondo Christensen inviteret til møde hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. På dagsordenen var en diskussion af mulighederne for at realisere DLF's radikale forslag om at ansætte jobsøgende lærere på deltid for overenskomstmæssig løn svarende til deres dagpenge.

DLF skal diskutere 'Bondo-modellen' med Mette Frederiksen

Men efter dagens møde erkender lærerformanden, at forslaget bliver svært at få gennemført.

"Vores embedsmænd skal diskutere det her videre, men jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at det er svært for mig at se, at vores forslag kan komme videre. Men jeg har selvfølgelig stadig et spinkelt håb om, at det kan lade sig gøre", siger han.

Fundamentet for forslaget er væk Tidligere har Anders Bondo Christensen understreget, at helt fundamentale krav for at forslaget kunne blive en realitet var, at der var tale om ekstraordinær beskæftigelse og overenskomstmæssig løn.

Tanken var, at lærerne skulle ansættes i et antal timer på skolen, og at de penge, lærerne ellers skulle have haft i dagpenge, blev givet til skolerne som kompensation for den udbetalte løn til lærerne.

"På de tilbagemeldinger, vi fik fra ministeren under vores samtale i dag, ser det ud til at blive svært. Og hvis den grundforudsætning ikke kan indfries, så er hele fundamentet for vores forslag væk", siger Anders Bondo Christensen.

Bondo: »Situationen er ganske dramatisk«

Det ærgrer ham, at forslaget nu ser ud til at blive skrinlagt.

"Noget tyder på, at det hverken systemmæssigt eller politisk kan lade sig gøre, og det er virkelig ærgerligt. Men vi vidste jo godt, at det her var nytænkning. Vi gør virkelig op med den traditionelle kassetænkning," siger han.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bondo efter ministermøde: Det bliver svært

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS