Bondo: Besparelserne kommer til at gøre ondt

"Jeg kan ikke få øje på et overforbrug i den danske folkeskole. Der er luget ud for længe siden. Så det her det kommer til at gøre ondt. Besparelserne kommer til at betyde, at flere elever får minimumstimetallet, og det kommer til at gå ud over lejrskoler og specialundervisning", siger formanden for DLF, Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk.

Det til trods mener han, at man må få tingene til at fungere på skolerne. Derfor er formændene for DLF's lokalkredse kaldt til møde i april:

"Vi skal blandt andet skal drøfte, hvordan vi får skolen til at fungere. Bundlinjen er jo, at vi har 70.000 medlemmer, der skal have en dagligdag på skolerne og en masse elever, der skal have noget undervisning. Og detskalselvfølgelig fungere".

DLF: Træls at tingene bliver blandet sammen

I den seneste tid har folkeskolen været en regulær slagmark, hvor lærerstillinger er faldet på stribe. Vejle Kommune har fyret 56 lærere og i alt nedlagt over 100 lærerstillinger. I Kolding er 93 lærerstillinger forsvundet, deraf 20 ved regulære fyringer. Lolland og Langeland har tilsammen givet fyresedler til 51 lærere.

Kommunernes landsforening, KL, har kaldt besparelserne for reelle nedskæringer, mens regeringen selv mener, at serviceniveauet på landsplan er stabilt, og at der helt naturligt er brug for færre lærere, når elevtallet falder og små skoler bliver lagt sammen. Helt præcist 3200 færre i 2020.

Anders Bondo Christensen medgiver, at færre elever betyder færre lærere, men han mener, at debatten burde køre i to spor.

"Det er - sagt på godt jysk - træls, at man blander tingene sammen. Vi vil se faldende elevtal, men de besparelser vi ser i øjeblikket, rækker langt ud over, hvad elevtallet kan retfærdiggøre. Det er en meget god indikator, at der er kommuner, der nu ikke engang kan give eleverne det timetal, de har krav på som minimum", siger han.

Regeringen må tage ansvar

Lærerforeningens formand opfordrer regeringen til at tage ansvar for nulvækstens konsekvenser:

"Jeg var med på KL's topmøde i sidste uge, og der blev fra talerstolen klart meldt ud fra flere borgmestre, at med den økonomi, man har i øjeblikket, vil man uundgåeligt se markante serviceforringelser. Det må regeringen tage et medansvar for. Det er toppen af isbjerget, vi ser. Når man fra regeringens side har meldt ud, at man har nulvækst, og at sundheds- og nu senest ældreområdet ikke må røres, så betyder det, at der jo reelt bliver negativ vækst på de andre serviceområder".

Hvis derikkeskal spares på folkeskolen - hvor skal der så efter din mening spares?

"Hvis vi vil have et velfærdssamfund - og det tror jeg ikke, der er nogle politikere, der mener, at vi ikke skal - så må man prioritere. Så må vi diskutere, hvordan det kan finansieres. Jeg harpersonligtden holdning, at det virker mærkeligt, at man giver skattelettelser til dem, der tjener mest, mens man skærer på folkeskolen", siger Anders Bondo Christensen.

Lærerløn ikke inde i billedet

Lærerlønninger udgør typisk omkring 70 procent af en skoles budget, og lærerne har gennem de sidste tre år fået en lønstigning på 13 procent. Anders Bondo Christensen afviser dog, at det har noget med den aktuelle situation at gøre, og at det får indflydelse på de kommende overenskomstforhandlinger

"Det er vigtigt, at vi holder os klart for øje, at den offentlige sektors økonomi og skolernes budgetter ikke er det overenskomstforhandlingerne handler om. Der skal vi forhandle gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer - og så må vi tage det politiske slagsmål om finansiering senere", siger han.

Bondo: Man må kigge på kvalifikationer

Før i tiden kiggede man i tilfælde af lærerfyringer først og fremmest på den enkelte lærers anciennitet. 'Sidst ind - først ud', lød parolen. Anders Bondo Christensen mener, at det i de aktuelle prikkerunder er op til de enkelte kredse og kommuner at vurdere, hvem der modtager en fyreseddel og hvorfor.

"Det er vigtigt, at kommunerne og kredsene på forhånd har formuleret nogle principper for, hvordan man vælger, hvem man afskediger. Man må lokalt kigge på, hvad der er hensigtsmæssigt at lægge vægt på".

I nogle af de kommuner, hvor man nu skal til at fyre lærere, er der en del ikke-læreruddannede ansat i lærerstillinger. Mener I, at man skal tage det i betragtning?

"Et af de kriterier, der uundgåeligt vil indgå i overvejelserne, er naturligvis kvalifikationer. Det er klart".