En velordnet, overskuelig hjemmeside, der kan yde et fornuftigt supplement til nabosprogsundervisningen. For basis må være et af de gode materialer, som de større lærebogsforlag har udsendt for nylig.
Brugen af denne internetadresse gør, at man kan bygge ovenpå med at læse, høre og formulere sig om nogle populære børne- og ungdomsbøger fra nabolandene. To norske, to svenske og to danske bøger er valgt ud til hvert af disse tre alderstrin: 7-10 år, 10-14 år, 14-17 år.
Det er let at inddrage og anvende det, der her tilbydes på nettet. Elever fra de tre lande kan komme i indbyrdes kontakt om bøgerne og lære af hinanden; der inviteres til samtale og lytten. Brugen af denne hjemmeside giver mere end dens navn, "bogsprog".
bogsprog.emu.dk/
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.