Statens Institut for Folkesundhed - ja, det lyder som noget fra DDR-tiden - har netop udgivet en rapport om en landsdækkende og repræsentativ undersøgelse af de ældste skoleelevers helbred. Her har medvirket Dansk Kommunallægeforening (det hed før skolelæge) og kommunallæger og klasselærere i en lang række kommuner samt 3.458 elever.
Ifølge Storm P er en akademiker en, som har læst sig til det, vi andre ved i forvejen. Noget i den retning falder en ind ved læsningen af resultaterne af denne rapport og konklusionerne, som drages. De unge gør ikke, som de burde. De spiser ikke regelmæssigt, mange får ikke morgenmad og/eller frokost, og en ud af tre drenge og hver fjerde pige spiser kun grøntsager en eller to gange om ugen - højst. De ryger (hver fjerde), de drikker for meget, og mange, 15 procent, ryger hash eller har i det mindste prøvet. Ecstasy nævnes kun i en parentes, og der forlyder intet om, at nogen elev skulle have prøvet dette stof. Men undersøgelsen er jo også allerede 'gammel'.
Selv om pigerne er dygtigst til at spise grøntsager, er der dog tre procentpoint flere piger, som lider af overvægt, nemlig ti mod syv procent.
Alt dette betyder, at 18 procent af eleverne har helbredsproblemer, og det er dem, der - som deres forældre - lever usundt. 80 procent dyrker sport, så tallene passer stort set. Det kan også læses, at børn fra såkaldt brudte familier klarer sig dårligere end børn fra kernefamilier - børn, som bor hos begge de biologiske forældre, som det hedder (der menes dog nok ikke de børn, som bor hos forældrene på skift, men det kan ikke læses ud af rapporten). Og unge med udenlandsk baggrund trives generelt bedre end danske unge. Det vil nok overraske mange.
Rapporten er stor, seriøs og proppet med statistik og dertilhørende terminologi, så skal man have det fulde udbytte, vil det være fint med lidt kendskab her. Men også uden kan der hentes mange oplysninger, som med lidt transformation kan fortælle om unges dagligdag. Spørgsmålet er så, om man skal glæde sig over det store flertal, for hvem det går rigtigt fint, eller man skal græmmes over det trods alt noget for store mindretal, der tilsyneladende klarer sig mindre godt.
Problemerne koncentrerer sig især om syn, hørelse og bevægeapparatet samt luftvejslidelser som allergier og astma. Rapporten kunne derfor - sammen med andre lignende - være et godt udgangspunkt for at skaffe bedre forhold for vore elever i skolen, for eksempel bedre ernæring (skolebespisning), bedre luft (udluftning og/eller ud i frikvartererne samt bygningsrenovering), mere motion (cykelstier i stedet for skolebusser og Berlingoer) og bedre muligheder for håndvask (vand og håndvaske tilbage i arkitekturen og pædagogikken). Det ligner ganske vist også noget fra gamle dage og DDR - men det var jo heller ikke skidt alt sammen.
Børns sundhed ved slutningen af skolealderen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.