Børnetelefonen fejrer 30 års fødselsdag

Flere end 390.000 børn og unge har i årenes løb fået hjælp af BørneTelefonen, der i morgen fejrer sin 30-års fødselsdag. De 450 frivillige rådgivere fører hvert år 43.000 samtaler med børn og unge om alt fra mobning, venskaber og kærlighed til angst, seksualitet og digitale krænkelser. "BørneTelefonen sikrer, at alle børn har en voksen, der lytter og hjælper uanset, hvad børnene ringer om. Især er vi her for de udsatte børn, der har meget få voksne i deres liv, de kan støtte sig til", siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl på foreningens hjemmeside.

Børns Vilkår: BørneTelefonen 30 år