Den nationale læsetest, som nu er afprøvet af 700 2.-klasse-elever, kritiseres fra flere sider for at være alt for svær og slet ikke egnet til elever på 2. klassetrin. Men det er lærerne og ikke eleverne, der står over for den største udfordring ved de nationale test, mener børnepsykolog Ole Kyed, der også er næstformand i Børnerådet.
Han mener, den enorme stigning af antallet af test, der har været på folkeskoleområdet de seneste år, har gjort lærerne nærmest allergiske over for flere test. Men det er vigtigt at adskille den ene test fra den anden, og have en åben tilgang til de nationale test, der træder i kraft til foråret, så man ikke tager dårlige erfaringer med sig. For hvis testene bliver brugt rigtigt, kan de være berigende både for eleverne og for undervisningen, mener Ole Kyed.
Lærerens tilgang præger eleven
"Test er et konstruktivt redskab, som lærerne kan bruge til at differentiere undervisningen og inddrage eleverne på en konstruktiv måde. Test kan give eleven muligheden for at lære noget nyt om sig selv og dermed få en indsigt i, hvor der skal sættes ekstra ind", forklarer han.
Men for at det skal lykkes, er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på både at informere grundigt, om hvad prøven går ud på og skabe en kultur om prøvetagning, der er behagelig.
"De holdninger, vi som voksne har, er med til at præge børnene. Derfor afhænger elevernes tilgang til testen meget af lærerens tilgang til testene, og hvis lærerne ser det som et problem, at eleverne ikke kan svare, så bliver det et problem".
Man vinder ved at tabe
Han mener ikke, lærerne har grund til at være bekymrede for, at eleverne vil føle nederlag, når de svarer forkert på en stor del af spørgsmålene i testene. Børn kan godt acceptere, at de ikke kan svare på alle spørgsmålene, så længe de fra den voksnes side oplever, at det er i orden at svare forkert.
"Vi skal lære børnene, at en mønt har to sider. En vinderside og en taberside. Og at man ikke får følelsen af at vinde noget, hvis ikke man også kender til det at tabe".
Han mener netop, at læsetesten er pædagogisk, fordi den er konstrueret sådan, at hvis besvarelsen er forkert, får eleven et lettere spørgsmål, som derfor i højere grad giver eleven muligheden for at svare rigtigt.
Test er kommet for at blive
Test er blevet en stor del af skolesystemet, og der vil komme endnu flere i fremtiden, mener Ole Kyed. Derfor kan eleverne lige så godt vænne sig til dem nu.
"Jo tidligere jo bedre, for så lærer eleven, at det at blive testet hører med til det at gå i skole".
Derfor mener han heller ikke, at elever i 2. klasse er for små til at blive udsat for test.
"At eleverne meget tidligt i deres liv støder på en test, gør at de bliver sparet for en masse nervøsitet senere i livet".
Det bliver man som skolelærer nødt til at forholde sig til for at ruste børnene bedst muligt til fremtiden, mener Ole Kyed.
Børnepsykolog: Det er lærernes opgave at skabe god testkultur
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.