Børnelitteratur

Af Carl Ewald

Illustreret af Martin Frøsig

64 sider, 148 kroner

Høst & Søn

I denne middelaldertid kommer der mange gode vidnesbyrd om, at Middelalderen lader sig fortolke frugtbart ind i vores egen tid.

Et af disse vidnesbyrd er relanceringen af antihelten, Don Quixote, som vi har mødt i Nils Hartmanns og Dorte Karrebæks billedbog om Ridder Ranke, men som nu også optræder under eget navn i genudgivelsen af Carl Ewalds børneudgave fra 1907. Dog med nye, bløde blyantsillustrationer af Martin Frøsig, som har bidraget væsentligt til at gøre bogen smuk og historiens undertone vemodigt humoristisk.

Cervantes' klassiske værk om denne ridderromanbelastede ridder og hans lille, runde væbner formidles sobert af Carl Ewald, og som voksen får man efter denne smagsprøvelæsning en sær lyst til at kaste sig over originalfortællingen.

Situationerne er så hylende barokke, at mere ville gøre godt.

Men hvordan reagerer børnelæserne? Vel er det komisk og tragisk at se en kærlighedsbesat ridder, hvis genstand for kærligheden måske intet ved, kaste sig ud i den ene missede mission efter den anden, mens hans snusfornuftige væbner giver sit bondekloge besyv med. Men gengivet i et 1907-sprog som godt nok er en kende bearbejdet og retstavningsreguleret.

Det er Don Quixote, der er væsentlig. Og Cervantes er for vanskelig for de fleste elever i folkeskolen. Derfor er en gendigtning helt o.k. Men hvorfor vælge en gendigtning, som selv trænger til en gendigtning, hvis det er en art formidling af det store kanoniske værk, der er målet? Hvorfor ikke bede for eksempel Kim Fupz Aakeson eller Thomas Winding eller en anden heroisk antihelt forsøge sig med en nutidig gendigtning?

Udgivelsen er værd at anskaffe til skolebiblioteket, men den gør selv sin målgruppe smallere end ønskeligt? For Don Quixote har vi svært ved at leve foruden.

Jens Raahauge