Børnehaveklassen en isoleret ø mellem børnehave og skole

"Børnehaveklassen sejler lidt rundt som en ø for sig selv i mellem børnehave og skole", konstaterer børne- og kulturdirektør Knud Jensen, der har stået i spidsen for evalueringsgruppe.

"Det er meget vigtigt for mig at få sagt, at der heri ikke ligger nogen kritik af det arbejde, børnehaveklasselederne udfører - det gør et meget flot og samvittighedsfuldt stykke arbejde".

Men evalueringsgruppen har konstateret, at kun få kommuner har udnyttet lovens muligheder for at formulere mål og planer for børnehaveklasen, og mange af de steder, hvor man har gjort det, mangler der kriterier for, hvornår målene er nået og planer for, hvordan man evaluerer. Flere af de skoler, der har deltaget i evalueringen har en kultur, hvor det er op til den enkelte børnehaveklasseleder at tilrettelægge undervisningen ud fra personlige holdninger og erfaringer.

Det arbejde, der gøres for at skabe helhed mellem børnehave, børnehaveklasse, sfo og skole styres i vidt omfang af traditioner, uskrevne regler og tilfældigheder, konstaterer evalueringsgruppen og efterlyser fælles efteruddannelse for pædagoger og lærere. Hverken på pædagoguddannelsen eller i læreruddannelsen er det evalueringsgruppens indtryk, at der arbejdes specifikt med undervisning i indskolingen, og gruppen anbefaler fælles efteruddannelse med henblik på at skabe et fælles sprog mellem lærere, institutionspædagoger og børnehaveklasseledere. Gruppen anbefaler også, at man på kommunalt plan udarbejder mål for en pædagogisk sammenhæng for de 3-9-årige.

"Det er vores tro, at nogle af de store problemer med urolige børn i skolestarten kunne afhjælpes med en rød tråd igennem pædagogikken", siger Knud Jensen.

Og der er også hip til skolelederne i rapporten:

"Den daglige pædagogiske ledelse ligger hos børnehaveklasselederne, tre erfarne damer med frie tøjler", citeres en skoleleder for.

Skoleledernes rolle i forhold til børnehaveklasserne er utydelig, og evalueringsgruppen konstaterer, at det billede, der tegner sig, er, at skolelederne har stor tillid til børnehaveklasselederne og derfor ikke involverer sig i de pædagogiske overvejelser. Børnehaveklasselederne er tilsyneladende ikke meget vant til skriftlighed i deres pædagogiske arbejde. Men det går igen i de selvevalueringer, som er en del af evalueringsprojektet, at børnehaveklasselederne har en klar og tydelig skelnen mellem leg og læring. De tilstræber en balance mellem de to elementer i løbet af dagen.

"Efter evalueringsgruppens opfattelse er dette en falsk modsætning, der er med til at fastholde en for smal forståelse af både leg og undervisning", konstaterer rapporten.

Gruppen hæfter sig også ved, at der på skolerne er arrangeret festlig skolestart både i børnehaveklassen og i 1. klasse. 98 procent af de danske børn går i børnehaveklasse i dag, og gruppen ser det som naturligt, at den undervisningspligtige alder nedsættes til seks år. Og muligheden for et andet navn til børnehaveklassen luftes også:

"Man kunne overveje at kalde den 0. eller 1. klasse for at markere, at børnehaveklassen er en del af skolen", siger Knud Jensen.