Det udvider undervisningspligten med et år, og Danmarks Lærerforening vil gøre sit til, at børnene ikke får en for boglig start på skolelivet.
»Selvfølgelig skal vi stimulere børnenes lyst til at lære at læse, men leg og udviklende aktiviteter skal forsat være bærende, selv om 0. klasse skifter navn. Ellers risikerer vi, at mange børn bliver skoletrætte i 4. klasse. Især drenge har svært ved at sidde stille i lang tid ad gangen«, siger Leif Helstrup, der er konsulent i pædagogisk afdeling i DLF.
»Det vil vi gøre meget ud af at fortælle politikerne. Ingen internationale undersøgelser giver belæg for, at børn bliver bedre fagligt af en mere boglig start«, tilføjer han.
Ved at ændre børnehaveklassens navn til 1. klasse åbner politikerne med et pennestrøg for, at lærere kan undervise de fem-seksårige elever en time om dagen. I dag er den opgave overladt til børnehaveklasselederne. Spørgsmålet er, hvad der skal ske med dem.
»De står til at miste fem lektioner om ugen, og det vil være oplagt, at de bruger tiden på at lave brobygning til børnehaver, skolefritidsordninger og til de kommende 2. klasser. Spørgsmålet er, om politikerne vil ændre loven så meget, at børnehaveklasselederne kan få lov til at gå med op og undervise i 2. klasse«, siger Leif Helstrup.
Børnehaveklassen døbes om til 1. klasse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.