I Norge er de kommet langt i forskningen af sorg- og krisearbejde, og vi kan lære meget derfra. Det gælder blandt andet denne bog, der handler om at give faglig støtte til børn og unge i sorg.
"Sorgen kræver trøst, og angsten kræver tryghed" er et citat, der i bred forstand kan stå for det centrale budskab. Mere konkret betyder det, at det at trøste kræver indlevelse, indsigt og empati hos den, der skal trøste. Tryghed kræver tillid og viden om, hvilke erfaringer barnet eller den unge har med tryghed. Altså er hjælpen afhængig af det enkelte barns/den unges egne perspektiver, livsvilkår og potentialer.
Grundigt og metodisk bliver nyere sorgteorier beskrevet og omsat til konkrete eksempler på afprøvede interventioner og metoder til støtte. Et kapitel præsenterer en helhedsmodel til støtte, hvor et sorggruppeforløb er planlagt. Et andet kapitel fremlægger forskellige typer samtaler, som kan gennemføres med både børn og unge, men også med inddragelse af hele familien.
Her er hjælp at hente for den professionelle sorgbehandler såvel som de tværfaglige personer, der kommer i berøring med børn og unge i krise og sorg. Alt bliver dokumenteret og detaljeret gennemgået på dygtig og overbevisende måde.
Et lille kritikpunkt er den danske oversættelse, som visse steder har lidt snørklede sproglige formuleringer, ikke uklart forståelsesmæssigt, men lidt tungt sprog. Samlet er denne bog en meget vedkommende og vægtig faglig støtte til alle de erhvervsgrupper, der har kontakt med børn og unge i sorg.
Børn og unge i sorg
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.