Børn og fortællinger

Denne bog henvender sig til pædagoger i vuggestuer og børnehaver, men også til forældre, lærere og pædagoger, som arbejder med skolesøgende børn, og til studerende. Målgruppen er altså ret bred - måske for bred.

Bogen er delt op i to dele. I den første del, "Forklaringer og begrundelser", forholder forfatterne sig til, hvorfor det er vigtigt at fortælle. De taler om forskellige former for fortælling og relaterer fortællingen til sprog, fantasi og udvikling. I denne teoretiske del savner jeg en redegørelse for det teorigrundlag, de bygger på. Det undrer mig, at de ikke på noget tidspunkt forholder sig til begrebet det narrative i det felt, de er ude i.

Anden del handler om metoder og er praksisrettet. Her indleder de med et afsnit om højtlæsning og skriver: "Højtlæsning er en metode, der mest bruges sammen med børn. Den har det praktiske formål at give børn, der ikke endnu selv kan læse, adgang til gode historier .". Hvem har glæde af denne information? Det næste afsnit hedder "Højtlæsning med virkemidler", hvor virkemidler kan være at sørge for dæmpet belysning eller musikunderlægning.

De senere afsnit handler om dramatisering, fabulering og digtning og er en blanding af beskrivelser af, hvad andre har gjort, og forfatternes refleksioner derover.

Forfatterne er ude i et vigtigt ærinde, men jeg er bange for, at deres budskab ikke formidles optimalt. Det er en fejl at sigte så bredt, og fra et lærerperspektiv mener jeg, at de gode ideer, som materialet også indeholder, drukner i uinteressante almindeligheder.