Børn med særlige behov kræver ekspertise og flere voksne

Regeringen og KL vil begrænse nogle af de 13 milliarder eller 30 procent af udgifterne til folkeskolen, som bliver brugt på specialundervisning ved at inkludere flere elever i den almindelige undervisning og ved hjælp af bedre samarbejde mellem folkeskoler og specialskoler.

"'Vi er meget positivt indstillede over for at inkludere børn, der har behov for særlig støtte i folkeskolen," siger formand for Det Centrale Handicapråd, Ester Larsen.

"Men det er afgørende at sætte ind overfor fagligheden. Målet er at give en bedre uddannelse og et bedre liv til de elever, der har brug for specialundervisning. Det er kun godt, hvis det kan gøres bedre fagligt for færre midler. Men det er absolut nødvendigt, at styringsværktøjerne bakker op om fagligheden, så vi sikrer, at hver enkelt elev får den undervisning, han eller hun har behov for og krav på", siger Ester Larsen.

Undervisningen skal være kvalificeret

Endnu en gang kan man læse, at mennesker med handicap er skyld i stigende udgifter - og i det hele taget til besvær.

Sådan lyder kommentaren fra DH til den analyse af specialundervisningen, som er anledning til, at udgifterne igen er kommet i fokus.

"Ikke alle mennesker har behov for samme tilbud og ikke alle tilbud koster lige meget. Det er heller ikke den raske majoritet af befolkningen, der udløser de store hospitalsudgifter", skriver DH i en pressemeddelelse.

Uanset, hvor børn med særlige behov bliver undervist - i den almindelige skole eller på specialskolen - så vil det kræve særlig ekspertise, hjælpemidler og flere voksne pr. barn, understreger DH.

"Hvorfor er det så svært at acceptere? Vi er helt enige med de røster, der i debatten har slået til lyd for en mere rummelig skole. Så mange elever som overhovedet muligt bør gå i den almindelige skole. Det vil være med til at sikre, at mennesker med handicap bliver opfattet som en almindelig og ligeberettiget del af befolkningen. Men skal det kunne lade sig gøre, så skal undervisningen til mennesker med handicap være kvalificeret".

Ingen spørger til kvaliteten

DH peger også på, at læreruddannelsen ikke har været skruet sammen til at give lærerne de rigtige kompetencer. Det har ført til udstødelse af elever, som ikke umiddelbart har passet ind.

"Nogle kommentatorer er af den opfattelse, at al kvalitet i skolen er hældt over i specialundervisningen, mens den almindelige undervisning forringes. Det er desværre forkert".

DH henviser til Undervisningsministeriets rapport om kvaliteten i specialundervisningen fra november 2009.

"Den rapport viste, at specialundervisningen er rystende ringe. Hverken elever, der får støtte i den almindelige undervisning, eller elever, der går i specialklasse eller specialskole får undervisning af ordentlig kvalitet. Den rapport blev mødt af dyb tavshed i pressen", hedder det i pressemeddelelsen.

"Vi mener ikke, specialundervisning kan undværes. Vi mener ikke den er for dyr. Men vi ved, at den er for ringe".

Læs om Undervisningsministeriets undersøgelse via linket til højre.