Det viser en ny undersøgelse, som Pædagogiske Psykologers Forening offentliggør efter efterårsferien. Da foreningen i 1995 foretog en tilsvarende undersøgelse, var ventetid slet ikke et emne. Men flere urolige børn, flere fortravlede forældre og nye opgaver som følge af sammenlægningen af kommuner har øget presset på skolepsykologerne.
"Tidligere skulle skolepsykologer kun tage sig af tale- og sprogproblemer hos førskolebørnene. I dag skal de tage sig af alle slags problemer. Dertil kommer, at indførelsen af nationale test betyder en enorm ekstra arbejdsbyrde, fordi det kræver en psykologvurdering, hver gang en elev vil fritages", siger foreningens formand, Bjarne Nielsen, til Kristeligt Dagblad. Han forventer endnu længere ventetider i fremtiden.
Ifølge Solveig Gaarsmand, leder af Forældrerådgivningen og næstformand i forældreorganisationen Skole & Samfund, er det især den nye kommunale struktur siden 1. januar, der har fået ventelisterne til at eksplodere. Men de stigende problemer kan være mere permanente.
"Det virker, som om arbejdsbyrden i de fleste kommuner er langt større end det antal psykologer, man har ansat", siger hun til avisen.
En undersøgelse foretaget af månedsmagasinet undervisere.dk viste i sommer, at 59 procent af alle lærere har oplevet omsorgssvigtede børn, som de efterfølgende føler, at de burde have reageret på. Som en af årsagerne til, at de lod være, angiver hver tredje lærer, at de alligevel ikke føler, at kommunerne og skolepsykologerne handler på deres indberetninger.
Børn må vente op til et år på akut hjælp hos skolepsykologen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.