Børn i Etiopien

Ungdommens Røde Kors har netop udarbejdet to sæt undervisningsmaterialer, der handler om Afrika. Det ene består af en cd-rom om børn i Etiopien. Den henvender sig til elever i 3.-6. klasse og giver gennem forskellige temaer som mad, sprog og skole en indsigt i, hvordan hverdagen er for jævnaldrende børn i Etiopien. Det andet er et materiale for 9. og 10. klasse og består af et elevhæfte og et lærerhæfte om drenges og pigers roller i Afrika og Danmark. Hæfterne tager fat i diskussioner om køn, sociale roller, kultur, uddannelse og udviklingsbistand. Materialerne kan gratis rekvireres hos Ungdommens Røde Kors på telefon 3537 2555, cd-rommen er kun til udlån, men kan frit kopieres.