Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Bønner og kassava

Skolebørns kost i Uganda og Danmark

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bønner og kassava er hverdagskost for mange skoleelever i det nordlige Uganda, og med udgangspunkt heri kan dette materiale være med til at fokusere på vore egne elevers kostvaner. Det er udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling og tænkt anvendt i tværfaglige forløb på 5.-7. klassetrin.

Elevmaterialet er placeret på en cd-rom, og der lægges op til, at man i klassen indbyrdes diskuterer gode og dårlige spisevaner. I det medfølgende lærerhæfte er der forslag til fem overordnede temaer, hvor emner som børns mad generelt, ugandiske børn, ugandisk madlavning i klassen, rig og fattig samt madpakker kan behandles i en temauge eller i andre sammenhænge. Her findes også faktuelle informationer om Uganda og en særlig omtale af forholdene i landets nordlige del, hvorfra fortællingerne stammer. Desuden er der i hæftet en kortfattet ernæringslære, henvisninger til litteratur og netadresser samt en række kopisider med arbejdsopgaver til de enkelte temaer.

I en undervisningssituation kræver det overblik at finde de enkelte dele i det ganske omfattende materiale frem, og slet ikke alt er klart instrueret i lærerhæftet. På cd'en er stoffet lagt ind som en række enkeltstående filer, der indeholder interview, elevtekster, billeder, tegninger og musik. Nogle dias-show er tænkt til brug for en samlet præsentation på klassen, andre anvendes til gruppe- eller individuelt arbejde. Der medfølger en enkelt cd - og den skal kopieres eller lægges på skolens netværk, hvis flere elever skal have mulighed for at bruge den på samme tid.

Som start på cd'en er der intet menubillede, hvor man kan vælge mulighederne - men altså blot en filliste, hvor mange både undervisere og elever ikke vil ane, hvad de skal gøre for at finde indholdet frem. Den er teknisk set ganske ufuldendt som læremiddel. Mediet eller interaktiviteten er efter min vurdering udnyttet minimalt, og der lægges op til at skulle læse tekster i stor stil direkte fra en flad skærm. Det ellers flotte og velbearbejdede stof ville i sin nuværende form - bortset fra lyden - være kommet mere til sin ret i en trykt bog.

For måske alligevel at motivere en klasse til at anvende materialet og dermed inddrage folk fra lige netop den nordlige del af Uganda kunne man begynde det hele med Dansk-Ugandisk Venskabsforenings opfordring til at få en penneven i Uganda via adressen plant@dufa.info

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bønner og kassava

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS