"Hvem fik Nobels fredspris i 2007? Hvem vandt guld i 400 m hækkeløb for mænd ved OL i 1992? Hvem var din bedste lærer i skolen?" spørger Sønderborg-lærerne i brevet til deres lokale politikere.
"Måske kan du ikke umiddelbart svare på de to første spørgsmål, men du kan garanteret svare på det tredje. Din bedste lærer husker du nok ikke, fordi vedkommende mødte dårligt forberedt op til timerne og gav dig tidligt fri. Men nok nærmere som en lærer, der brændte for sit fag, og havde overskud til at interessere sig for dig som menneske".
"Dårlig forberedelse giver dårligere resultater. Det er kvaliteten af lærernes arbejde, der flytter elever fra A til B, så de bliver så dygtige, som de kan", skriver kredsformand Lisbeth Skyum. "Som politiker sidder du med nøglen til forhandlingerne om lærernes overenskomst. De pågår nu i Forligsinstitutionen. Vi har brug for dialog med KL for at få en fornuftig overenskomst for lærerarbejdet. For det er med den i hånden, at vi skal kunne fortsætte implementeringen af Fremtidens Skole i Sønderborg Kommune. Derfor beder vi dig bruge din politiske indflydelse, uanset partifarve, til at opfordre KL til dialog med lærerne. En konflikt gavner ingen - slet ikke vore elever!"
Blomster til sønderjyske politikere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.