"Det er naturligvis rart at få ret i, at Centralorganisationerne har håndteret sagen korrekt, men det har været noget af et skoleridt i tåbeligheder, som Personalestyrelsen har tvunget os til at bruge tid på. Det mellemspil havde vi gerne været foruden," udtaler formanden for DLF og Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen.
"Arbejdsgiverne skulle hellere have brugt tiden på at få forhandlet en aftale på plads. Det er skandaløst, at staten nu bruger kommunalreformen til at forringe løn- og arbejdsforhold for de undervisere, der overflyttes fra amterne til staten. Det er stik mod de politiske løfter, der blev givet i forbindelse med kommunalreformen", siger han.
Hovedstyrelsesmedlem i dlf Ulla Maria Mortensen er tilfreds med dommen, men mener, at det er uhørt, at der i en så principiel sag skulle gå næsten tre måneder, før der kom en afgørelse.
"Nu må vi få sat ordentlig skub i forhandlingerne. Finansministeriet må også være interesserede i at komme hurtigt til forhandlingsbordet, så der kan komme nogle rimelige løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte på social- og sundhedsskolerne, som alle kan være tjent med", siger hun efter dagens dom.
Formand for COII Peter Ibsen mener ikke, at sagen kan tåle at bliver trukket yderligere i langdrag.
"Vi vil nu overveje om Personalestyrelsen skal have tilsendt et strejkevarsel for at presse dem til realitetsforhandlinger", udtaler han.
Blokade: Fagforeninger vil have Thor P til forhandlingsbordet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.