"Vi er nok den sidste højborg, der falder", erkender formanden for De Studerendes Råd på Blaagaard, Jacob Meden.
Blaagaard Seminarium har ikke hidtil sparet så meget på undervisningstimerne som de andre seminarier, men efter at seminariets overgang til selveje kombineret med fastfrysningen af taxamaterpengene i en årrække, har bestyrelsen altså nu besluttet en massiv nedskæring.
Nedskæringen får i dag De Studerendes Råd til at udsende en pressemeddelelse om, hvad de kalder en devaluering af læreruddannelsen, og de studerende forlanger nu, at de får øget indflydelse på udnyttelsen af de resterende undervisertimer.
"Det står i studieordningen, at fordelingen mellem vejledningstimer og holdundervisning skal fastlægges i fællesskab mellem læreren og de studerende. Men det har ikke rigtig været fulgt, og det beder vi nu bestyrelsen om at få kraftigere udpenslet, så lærerne spørger de studerende om, hvordan timerne skal fordeles", siger Jacob Meden til folkeskolen.dk
"Vi mener dermed at vi som studerende vil have mulighed for at tage ansvar for vores studie og dermed planlægge vores semestre med henblik på faglighed, pædagogik og vejledningstimer".
Blaagaard Seminarium nedlægger også linjefaget fransk per 1. august som følge af besparelserne.
Blaagaard skærer 20 procent i lærertimerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.