BKF: Lærere skal have mere at vide i sager om misrøgtede børn

En undersøgelse fra DR viste i går, at halvdelen af lærerne ikke underretter om misrøgtede børn, og otte ud af ti lærere i undersøgelsen svarede, at det ikke nytter, at underrette de sociale myndigheder. Det bekræfter billedet fra Månedsmagasinet Underviseres undersøgelse fra tidligere, hvor seks ud af ti lærere fortalte om børn, de burde have underrettet om, og hvor lærere også pegede på dårligt samarbejde med sociale myndigheder og frygt for at miste tilliden fra barnet.

Mere information kan give lærerne ro i maven

Børne- og kulturdirektørernes formand Per B. Christensen mener, at en del af løsningen er at styrke det tværfaglige samarbejde, så lærerne får lov til at indgå i samspil med familien.

"Lærerne skal klart vide, hvad deres rolle er, mens en undersøgelse pågår. De skal have besked, når sagen lukkes og de skal kende hovedingredienserne i handlingsplanen, der hvor der iværksættes tiltag. Det er afgørende for, at de kan udfylde deres egen rolle fornuftigt og med ro i maven", siger han.

Per B. Christensen mener, at sagsbehandlere på skoler med mange udsatte børn kan være en udvej og vil desuden have ændrer lovgivningen, så lærerne kan få mere at vide.

"Det vil være en stor hjælp, hvis ministerierne bidrager til at få nedbrudt den informationsudvekslingsbarriere, som allerede eksisterer mellem skoler og forvaltning omkring de særligt udsatte børn og unge, som følge af diskussionen af skolen som selvstændig forvaltningsenhed".

Han understreger, at kommunerne er opmærksomme på problemer.

"Det er efter børne- og kulturdirektørernes vurdering ikke sådan, at kommunerne ikke har fokus på dette område. Der er heller ikke tvivl om, at det er et samarbejde, som kan have vanskelige vilkår og at vi ledelsesmæssigt har et stort ansvar for at sikre, at dette samarbejde får de bedst mulige vilkår".

Uacceptabelt at lærerne giver op

I DR's undersøgelse forklarer sagsbehandlerne de lange ventetider med alt for mange sager. Men den forklaring mener Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen ikke er god nok.

"Det accepterer jeg helt ærligt ikke som en forklaring på, at der ikke bliver handlet hurtigt og godt nok på de her meget alvorlige indberetninger. Det kan jeg heller ikke forestille mig at de ansvarlige politikere kan leve med. Og frem for alt kan de her drenge og piger, det handler om, ikke bruge den forklaring til meget", siger han.

Han kalder det 'helt uacceptabelt', at lærerne giver op på forhånd, fordi de ikke mener, at de kan råbe de sociale myndigheder op.

"Det duer jo ikke. Lærerne har jo skærpet indberetningspligt, og det skal tages alvorligt, også selvom de oplever, at deres indberetninger havner nederst i bunken".

Benny Andersen foreslår, at man samler arbejdet med udsatte børn i resursecentre.