Analyserne viser, at Bispebjerg har brug for ca. 42% mere per barn end gennemsnittet for København som helhed. Nørrebro har brug for ca. 19% mere end gennemsnittet, mens behovet for City-Østerbro ligger ca. 31% under gennemsnittet. De øvrige bydele ligger tæt på gennemsnittet for byen som helhed.
"Børn i familier præget af svag tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse, psykiske lidelser eller kriminalitet har større behov for støtte. AKF's statistiske model kan bruges som grundlag til at sikre en mere fair fordeling af midlerne til socialt udsatte børn mellem kommunens bydele", siger forskningsleder Eskil Heinesen fra AKF, som står bag analyserne. Han fortæller, at en lignende model allerede bliver brugt som værktøj, når man skal fordele midler mellem de otte bydele, men at denne model er bedre.
Forskelle på kommuner
AKF har også sammenlignet behovet for midler til anbringelser og forebyggende foranstaltninger i København med behovet i fem andre kommuner: Århus, Odense, Aalborg, Randers og Køge. Analysen viser, at Odense og København har behov for cirka 20 procent flere midler pr. barn end landsgennemsnittet. Århus og Randers har behov for cirka 12-14 procent flere midler, mens Aalborg og Køge ligger tæt på landsgennemsnittet.
"Der er dog en vis usikkerhed forbundet med at sammenligne kommunernes sociale belastning med hinanden via denne model. Behovet for midler i andre kommuner end København er beregnet under forudsætning af, at de har samme praksis og udgiftsniveau for anbringelser og forebyggende foranstaltninger som København. Hvis for eksempel taksten for en anbringelse er dyrere på institutioner i Aalborg end i København, kan beregningerne undervurdere behovet for udgifter i Aalborg i forhold til København", siger Eskil Heinesen.
Bispebjerg har flest socialt udsatte børnefamilier
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.