Birgitta af Vadstena

Bogen er et led i serien af biografier om kirkehistoriske personer, hvori indgår Frans af Assisi, Ansgar og Luther. I et smukt flydende sprog fortæller forfatteren om Birgittas liv fra hendes barndom i Sverige til hendes ophold i Rom. I mellemtiden møder vi hende på herregårde og på kongeslottet i Stockholm, på pilgrimsrejser til Santiago de Compostela, på andre rejser og ophold rundt i Europa og til sidst på hendes store pilgrimsrejse til det hellige land, til Jerusalem og Betlehem, inden hun dør. Vi bliver grundigt indført i hendes visioner og åbenbaringer, som hun modtog fra Vorherre selv, Kristus og Jomfru Maria. Disse åbenbaringer var hendes ledetråd i den religiøse og politiske kamp for den rette tro og mod magthavernes misbrug og verdslige udskejelser. Birgittas kamp og hele virksomhed og temperament skildres som en kombination af "den praktiske Marta og den tænksomme Maria" (side 64), arbejdsom og kontemplativ i samme person, og vi lades ikke i tvivl om, at Birgitta mente, at "Maria-rollen var den bedste" (side 121).

Birgitta arbejdede for at oprette sin egen klosterorden, og det lykkedes jo også til sidst, selv om de sidste brikker først faldt på plads efter hendes død i 1373 med grundlæggelsen af birgittinerklosteret i Vadstena.

Undervejs i fortællingen lykkes det forfatteren at give os korte historiske glimt af livet på et gods og ved det svenske hof, pilgrimsrejser, omstændigheder ved tvungne ægteskaber, klosterlivet og samfundsforhold i Sverige og Europa på Birgittas tid, 1303-1373, i højmiddelalderen.

Jeg gad vide, om Bodil Busk Sørensen i fuld alvor tror på visioner, åbenbaringer og mirakler. Undertiden fristes man til at mene det. I hvert fald mangler hun tilsyneladende indsigt i den kildekritiske grundsætning, som er så vigtig for historikere, at der må skelnes mellem at anvende kilder som levn(inger) (at slutte til ophav, det vil sige at forstå Birgittas visioner som udtryk for hendes forhåbninger, drømme og forestillinger) og som beretninger (at slutte til virkeligheden, det vil sige, at Gud, Kristus og Maria rent faktisk fortalte Birgitta, hvad hun skulle mene og gøre). I forordet står, at "Bogen er en præsentation af Birgitta i hendes tid. For at få det fulde billede af hende opstræder stof, visioner og legender side om side". Det må betyde, at de samtidigt nedskrevne visioner og åbenbaringer anvendes på lige fod med de øvrige kilder, det vil sige som beretninger, således som det faktisk også sker.

Bogen er ikke ment som undervisningsmateriale for skolen. Men den kan sagtens inddrages i projektarbejder om liv og tro i højmiddelalderen. Bogen slutter med nogle oplæg til studiekredsarbejde, en tidstavle og en litteraturliste.