Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Birgit Andersen

Birthe Iversen
Karl Brøcher
Start debatten
19. oktober 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Birgit Andersen, født 1932, kom til Korsvejens Skole i Tårnby i 1958, og den blev hendes arbejdsplads og andet hjem. Hun var en begavet og engageret lærer, der gik stærkt op i sine elevers ve og vel og i det kollegiale samliv i arbejde og fest.

Folkeskolen nr. 42 2000

For cirka ti år siden, kort efter ægtefællen Mogens Andersens pludselige død, fik hun at vide, at hun havde en fremskreden brystkræft, der havde bredt sig til flere organer. Lægerne gav hende højst 18 måneder at leve i. Kendetegnende for hendes livsvilje er hendes kommentar: 'Jeg har nu tænkt mig at snyde dem!' Hun tog kampen op med alle midler - og kom igennem.

Under den lange sygdom havde hun måttet opgive skolearbejdet. Men de år, hun havde fravristet skæbnen, blev rige. Hun besøgte venner rundt i verden, hun sang videre i det kor med munter swingmusik, hun selv var formand for, og hun var stadig det selvfølgelige midtpunkt blandt venner, kolleger og gamle elever. Og så fik hun af Bodil de to børnebørn, der nok var den største gevinst i det spil, hun havde vundet. Uden at fornægte den sky, der stadig svævede over hende, var hun fast besluttet på at fylde sin tilværelse med lys og glæde, for sig selv og andre.

For et års tid siden brød sygdommen så ud igen. Endnu en gang satte Birgit alle ressourcer ind på at besejre den. Men kampen var ulige. Skønt hun længst muligt klamrede sig til det dyrebare liv, så vi, at hun blev mere og mere gennemsigtig. De sidste uger blev drøje. Den 26. september døde hun, der elskede livet så højt, at hun næsten ikke kunne slippe det.

Birgit blev begravet fra Dragør Kirke en smuk sensommerdag. Og ved sammenkomsten bagefter sang Robinerne hendes yndlingsmelodier for de mange, unge og gamle, der fulgte hende det sidste stykke.

Birthe Iversen, Karl Brøcher

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Birgit Andersen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS