Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores gode kollega Birger Jepsen Larsen, Toftevangskolen, Ebeltoft, ikke er hos os mere. Birger sov stille ind efter kort tids sygdom den 12. august. Birger blev uddannet på Skive Seminarium i 1973, og efter at have været lærer på Tirstrup Skole blev han en afholdt skoleinspektør samme sted. De seneste 15 år var han lærer hos os på Toftevangskolen. Han underviste blandt andet i matematik, idræt, sløjd og fysik. Desuden var han vores dygtige skemalægger samt blokformand i indskolingen. Birger var afholdt af såvel børn som lærere. Han var et muntert menneske. Altid venlig, rar og hjælpsom mod alle og med et glimt i øjet. Vi vil alle savne dig, Birger, og vores tanker går til Eva og børnene.
Lærerne på Toftevangskolen, Ebeltoft
Birger Jepsen Larsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.