Intet af dette øger fagligheden, påpeger Biologiforbundet, om en netop offentliggjort undersøgelse om faget.
Undersøgelsen er udarbejdet af Søren Breiting fra DPU og Finn Mogensen fra CVU-Vest i samarbejde med Undervisningsministeriets netværksgruppe for biologi.
Over 80 procent af lærerne fortæller, at det praktisk eksperimenterende arbejde i undervisningen kun finder sted en gang om måneden eller endnu mindre. Og de biologilærere, der har fået pålagt at undervise i faget, arbejder meget lidt med praktiske forsøg. Nogle af dem kommenterer i undersøgelsen dette med, at det ikke har klassens interesse, og at de som lærere holder sig til bøgerne, fordi de ikke er så fagligt stærke.
De fleste klasser har været på ekskursion eller virksomhedsbesøg i biologi én til tre gange på et år. Meget ofte er besøget gået til en naturskole, men en fjerdedel af klasserne har slet ikke været udenfor skolen.
Kun få med i fagteam
Over halvdelen af biologilærerne siger, at de underviser i faget, fordi det interesserer dem.
Undersøgelsen viser dog også, at kun en tredjedel af deltagerne er med i et fagteam med andre biologilærere. Biologforbundet konkluderer, at det er et stort problem for den naturfaglige kultur på skolen, hvis lærerne ikke har fagkolleger at lave sparring med, især nu hvor der skal udvikles afgangsprøve.
Godt halvdelen har deltaget i tværfaglige forløb indenfor de seneste fem år, og en hel del af dem har gjort det mere end én gang.
Der er forskel på store og små skoler, viser undersøgelsen. Biologiundervisningen har generelt bedre vilkår på de større skoler både med hensyn til veluddannede lærere, faglokaler, kollegial faglig støtte og resurser.
Biologforbundet anbefaler, at man på skolerne i fremtiden ikke sætter de nyuddannede uden linjefag i biologi til at undervise i faget, da det hverken gavner eleverne, lærerne eller skolen.
Og man konkluderer ud fra undersøgelsen, at kvaliteten i biologiundervisningen svinger meget fra klasse til klasse, og at biologilærerne ikke synes at påskønne den viden og baggrund som eleverne møder med i 7. klasse fra deres undervisning i natur/teknik.
Undersøgelsens forfattere anbefaler, at gøre faget mere synligt på skolen blandt andet ved at lave udstillinger, oprette en biotop, holde dyr, inddrage nærmiljøet og sørge for at der er en naturvidenskabelig kultur på skolen, og så sørge for at lærerne får efteruddannelse.
Biologilærere uden linjefag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.