Af James Barbara
64 sider, 195,50 kroner
Forlaget Flachs
Dyrerettigheder tages op i denne bog, der indgår i serien 'Baggrund og Debat'. Afbalanceret og grundigt kommer indholdet omkring en lang række emner i forhold til såvel tamme som vilde dyr.
En velskrevet tekst og en overskuelig layout gør bogen nem at give sig i kast med. Her behandles landbrugets fødevarer, dyreforsøg, kloning, zoologiske haver, jagt, kæledyr, dyreværnsforeninger og mange andre spørgsmål omkring vores brug og misbrug af dyr.
Bogen er gennemillustreret med gode fotos i farver. På et af dem er den danske statsminister på besøg i en svinestald, men ellers vises hovedsageligt udenlandske forhold. I teksten er der derimod indarbejdet forbindelser til danske situationer og synspunkter, således at bogen på glimrende vis sætter vores måde at tackle problematikken på i relation til globale forhold. En god bog, der kan anvendes i projektopgaver eller blot til elevens egen fordybelse.
Kaare Øster
Biologi, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.